Torsdag d. 22. marts: Den amerikanske identitet

National Museeum of the American Indian

Torsdagens hoved emne var ”Den amerikanske identitet”, og derfor var det relevant at starte dagen på det ”National Museeum of the American Indian” i bowling green. I starten af museet kom man ind i en kæmpe sal hvor væggene var pyntet med malerier. Salen blev brugt til at fremvise gamle traditionelle indianske danse. Igennem museet blev man præcenteret for Indianernes levevis, herunder deres beklædning, spisevaner, redskaber og deres huse. 

Da de engelske kolonisterne kom til Amerika, opfattede man de indfødte (altså indianerne) som dyr, sagt med andre ord et folk uden kultur, hierarki eller nogen former for et fungerende samfund. Museet fremhæver dog beviser for, at disse påstande ikke er korrekte. Da indianerne havde et meget velfungerende samfund og stadigvæk kunne have levet på samme vis, hvis ikke kolonisterne var kommet til Amerika. Men da kolonisterne var meget stærkere i form af mere oplyst viden og våben, blev indianere igennem tiden drevet ud af disse områder. 

Selvom der stadig findes Indianere i Amerika, spiller de ingen rolle set i forhold til den amerikanske identitet, som vikingerne f.eks. gjorde for den danske identitet. Samfundet har ændret sig, og de indianerne der stadig eksistere er ikke længere en del af dens identitet.


Et ord som specielt beskriver den amerikanske identitet er "Frihed", dette kan også ses igennem Amerikas forskellige historiske højdepunkter, som blandt andet uafhængighederklæringen, som allerede her understreger amerikanernes fokus på frihed.
I vores undersøgelse, som også vil blive nævnt senere, kan det også ses at amerikanerne selv mener, at det amerikanske flag og den amerikanske drøm, er en del af den amerikanske identitet. 

Staten Island Ferry og Frihedgudinden 

Efter vores besøg på national museeum of the American indian, gik vi 10 minutters gang videre hen til båden ”Staten Island Ferry” som skulle sejle os ud forbi frihedsgudinden. Det var netop vores gruppe som skulle holder oplæg omkring dette, og ud fra fundne informationer vidste vi, at Færgen transporter 20 millioner mennesker mellem St. George på øen Staten Island og Whitehall street om året og 60.0000 mennesker om dagen. Den afgår 109 gange om dagen og selve turen er 5 mil lang og tager 25 minutter.

Efter terror angrebet 9/11, blev færgen brugt til at transportere folk fra lower Manhattan i sikkerhed på Staten Island. Færgen sejlede næsten uden at kunne se noget, på grund af støv og murbrokker fra tårnene og efter denne dag transporterede færgen ikke længere biler.

Først gik vi ombord på det første skib som skulle transportere os frem og ud forbi frihedsgudinden.

Frihedsgudinden er et amerikansk nationalmonument og et af USA’s største turistattraktioner med mere end 4 millioner besøgende hvert år.

Franskmændene gav statuen til Amerika i 1886, for at anerkende forholdet mellem dem og for at fejre hundredeåret for den amerikanske uafhængighedserklæring. Gennem årene har statuens symbolik ændret sig til at omfatte frihed og demokrati såvel som det internationale forhold mellem Frankrig og USA.

Efter turen forbi frihedsgudinden kom vi i havn ved staten Island hvor vi så skulle ombord på et nyt skib for at komme retur igen. 

Kvarters Analyse 

Efter færgeturen, splittede vi os op i AT- grupperne, vores tur gik til Central Park, da det var en del af vores tildelte område altså "Upper West Side". Her skulle vi uddele 5 spørgeskemaer pr. medlem i gruppen til amerikanere, imens vi fik svaret på vores spørgeskemaer skulle vi lave en kvartersanalyse.

 Kvartersanalysen gik ud på, at vi skulle observere hvilke ting og sager der var omkring i området som fx skoler, institutioner, legepladser osv.   Da vi var fem i gruppen, valgte vi at dele os op således, at drengene Frederik og Nicolai gik i den nordlige del af central park og op imod Harlem hvorimod os piger Alberte, Julie og Patricia blev i bunden (det sydlige) af central park omkring det hotel vi boede på. Det vil sige vi bevægede os modsat af hinanden og det synes vi var en fordel i det, at vi fik observeret mere eller mindre hele det område vi havde, for havde vi alle sammen gået i det samme område, havde vi ikke fået de samme observationer som vi endte med.

Efter nogle timer med survey og analyse af kvarteret, fandt vi hinanden og satte os sammen. Vi begyndte at samle de observationer, som vi hver især havde fået imens vi var ude og spørge folk. Vi fandt ud af ved at spørge folk samt vores observationer, at der i alt omkring vores område var 11 skoler/high schools og 7 institutioner. I den sydlige del af parken var der mange bassballbaner og grønne områder, som næsten kun bestod af græs så folk har mulighed for spil og leg eller til ren idyl. Jo længere nord på man bevæger sig altså op i mod Harlem, desto mere skov og små stiger kom der. Ligeledes ses det på gaderne i form af renligheden som er meget dalende desto mere nord du bevæger dig. Der er altså en sammenhæng mellem parkens udformninger og på kvarterenes gennemsnitlige indkomst. 

Analyse af survey tal

Vores kilde der viser husstandsindkomster i den del af Manhatten vi havde, kan det ses at en største del af kvarteret Upper West Side, er forholdsvis rigt, med nogle enkelte undtagelser nær Harlem, hvilket ikke undre nogen. Ud fra hvad vi har observeret og de mennesker vi har snakket med, størstetallet i Central Park, er det svært at tegne noget konkret billede af hvordan en person der er i Upper West Side er.

Men hvis man f.eks. sammenligner med de samlede tal fra survey’en omkring Obamas Healthcare plan, så stemmer disse godt overens med det, de mennesker vi snakkede med svarede og dette må være et udtryk for at, for det første, at der generelt er stor opbakning omkring planen, men også at folk i større grad i og omkring Central Park, på vest siden støtter planen. Vi har snakket med nogle af de andre grupper som have være længere syd på Manhatten og der var det næsten omvendt. Da vores område er både er rigt og fattigt, samt en masse turister fra USA, kan dette være en årsag til at et flertal støtter Obamas Healthcare plan.

Dog er vores survey undersøgelse af en del fejlkilder, og danner ikke et reelt billede. Dette hænger bl.a. sammen med antallet af adspurgte og en manglende præcision i spørgsmålende, da nogle folk havde svært ved at besvarer hvad de helt præcist mente, herudover skulle en meget lille gruppe af Amerikas befolkning ,hvor de fleste bor i New York, repræsentere hele USA.