onsdag den 28. marts 2012

Fritid i New York

Efter vi havde fulgt de planlagte ting på skemaet, havde vi en masse tid til overs som var vores fritid. Det var forskelligt hvem man gik sammen med i løbet af dagene, så man har fået nogle forskellige oplevelser med på vejen. Mange af os har blandt andet brugt rigtig meget tid på time square da vi fandt ud af, at det kun lå fem minutters gang fra vores hostel. På time square var da der både M&M’s world, sportsbutikker, butikker til både piger og drenge, ja generelt var der bare rigtig mange shoppesteder, spisesteder osv. 




Mange har også været oppe i Empire state building, men tidspunkterne har været meget forskellige. De fleste var oppe imens der var lyst udenfor, men der var dog nogle få stykker som var oppe om aftenen og kunne se hele new york city fyldt med lys. Alle dem som har været der oppe, siger at det har været en fantastisk og ubeskrivelig oplevelse som de ikke kunne have været foruden. 






Primært har vores fritid gået på at shoppe os fattige, se de seværdigheder man skulle se der ovre, slappe af og lave fis og ballade. Dog var der om mandagen et lille planlagt arrangement, dette arrangement var en lille jazzkoncert som lå under jorden hvor man samtidig med kunne høre metroen. Der var kun 7-8 stykker ud af de 28 vi er i klassen som havde tilmeldt sig, men hvad dem som var af sted sagde, så var det en rimelig hyggelig oplevelse de fik på en mandag aften.














Ingen kommentarer:

Send en kommentar