tirsdag den 27. marts 2012

Tirsdag d. 20 marts: Brooklyn - det ægte New York


Den danske sømandskirke


Tirsdag startede med at vi skulle besøge den danske sømandskirke og sømandspræsten Julie Sløk.




Den danske sømandskirke var oprindeligt et sted, hvor danske sømænd, som kom til New York, havde et sted og tage hen for at finde tryghed, og komme for at blive vardet op. Dette kunne f.eks. ske igennem de trygge omgivelser i form af danske traditioner.


Men da skibene begyndte at lægge til i en anden havn, og globaliseringen virkelig fik fart på, fx i form af internet, måtte den danske kirke lægge ”strategien” om for at kunne vare ved. Nu kører kirken bl.a. rundt, ved at der skal betales for udførelsen af de forskellige ritualer.  Der bliver også holdt forskellige former for markeder, der bliver sendt breve rundt til medlemmerne om, at hvis man ikke ville betaler til kirken, vil der ikke længere nogen dansk sømandskirke. 


Deres medlemmer består primært af danskere, som er flyttet fra Danmark, til New York, fx pga. job.  

I præstens foredrag snakkede hun rigtig meget om forskellene på den danske, og den amerikanske kirke. Hun fortalte generelt meget om livet i USA, og om hvordan det var vigtigt derovre, at få en god uddannelse så man ikke falder igennem systemet, hvilket man hjælper med i den danske sømandskirke, fx i form af lektiehjælp. 

Til venstre Et normalt kors med Jesus på, til højre ses sømandskirkens kors.

Ligesom i ”Den danske kirke” følger sømandskirken en bestemt rækkefølge, hvor hun hver søndag har en bestemt tekst at prædike om, og fortolke ud fra (lige ud over den søndag hvor hun tager til Washington og prædiker). Ligesom i Danmark udfører sømandskirken ligeledes konfirmationer, vielser og begravelser, forskellen er bare som tidligere nævnt at i sømandskirken skal man betale for det, da det er en af de eneste indtægter kirken har, fordi præsten er den eneste der modtager penge fra Danmark. En anden forskel er fællesskabet, i Danmark bliver der i øjeblikket snakket om at nedlægge en del af de danske folkekirker fordi der ikke er kunder nok i butikken, hvorimod det at gå i kirke i USA giver et stort, godt og vigtigt fællesskab, som for mange af dem er utroligt vigtigt fordi de muligvis ikke har andre fællesskaber end det. 


Moskeen 



Moskeen i New York er ligesom alle andre, da vi kom ind var den dog ikke som vi havde forventet, for når man tænker moske tænker man på en gigantisk kirke. I stedet trådte vi ind i et helt almindeligt rækkehus på en hel normal gade. Vi satte os i et af de to bede rum i moskeen. De var mere eller mindre helt ryddet, lige ud over prædikestolen som stod i hjørnet, hjørnet mod Mekka selvfølgelig.

De amerikanske muslimer er lige så meget muslimer som dem i Mellemøsten, de følger de samme ritualer og tilbeder det samme, de følger alle koranen og sunnahenen. De beder også som sagt mod Mekka, den eneste forskel er faktisk bare at de bor i USA. Prædikestolen der er placeret i højre hjørne på billedet under, viser retningen hvor Mekka ligger. 



Selvfølgelig fortalte han også om 9/11, den dag Al Qaeda bombede World Trade Center. Fra den dag blev det noget andet at være muslim, man blev overvåget og begyndte at have mere at bevise end de havde i forvejen, de skulle hele tiden bevise at de var uskyldige. En anden stor ”event” han snakkede om var Mohammedtegningerne, som han ligesom stort set alle andre muslimer, også var imod, og ligesom den danske præst mente han at man skulle lære hinanden at kende for at skabe fred, og bl.a. også undgå ting som fx Mohammedtegningerne.




I denne kirke behøver de modsat i den danske sømandskirke, ikke at hive penge op af menighedens lommer, da kirker overhoved ikke i samme omfang har de samme udgifter, dette skyldes at en mand donerede hele sit hus til den islamiske kirke da han døde. 

Den muslimske præst fortalte også at islam ikke er en religion som alle går og tolker den som, men det er en livsstil. 



 Young Mother´s Collective 



På YUC var der ikke meget konkret at komme efter, de havde ingen eksempler på nogle de havde hjulpet, og snakken endte ud i forskellene på Danmark og USA, vi fortalte lidt om hvordan det fungerede i Danmark med velfærd osv. Og omvendt fortalte de om USA og deres velfærd osv. Så overordnet set fik vi ikke så meget fagligt ud af besøget, men udover dette var besøget stadig en underholdende oplevelse at få med. 




Efter som at Young Mother´s Collective ligger i Brooklyn, skulle vi alle gå over Brooklyn Bridge og nyde den fantastiske udsigt til det som NY bl.a. er kendt for, nemlig for deres skyskrabere.  


Basket

Tirsdag aften var en stor del af klassen inde og se basket, kampen var mellem New York Knicks NYK og Toronto Raptors. Starten af kampen var meget lige, indtil 2nd quater hvor NYK begyndte og trække fra, og Toronto Raptors kom ikke op på siden af NYK igen, på noget tidspunkt i kampen. Stemningen i Madison Square Garden var utrolig fed og medrivende. Mange fra vores klasse havde købt merchandise, så humøret var højt hver gang NYK scorede. I pauserne var der cheerleaders og anden form underholdning, så der var ikke et minut hvor der ikke var noget at se på. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar